Om turen
Bestign Kingittorsuaq, 1.118 meters ikoniske bjerg — også kendt som “hjortetakken”. Fra toppen ser du Nuuk og dens omgivende fjordsystem fra en helt ny og fantastisk vinkel. Bjerget siges at kunne ses fra 150 kilometers afstand.
Sejlturen til Kingittorsuaq tager ca. 20 minutter fra Tidevandstrappen i Nuuk — og hvis vi er heldige, ser vi hvaler og sæler undervejs.
Fakta
| Varighed | 7 timer |
| Højde | 1.188 m |
| Aktivitet | Trekking / Scrambling |
| Sæson | Juli – September |
| Sejltur | Ca. 20 min. |
| Min. deltagere | 3 personer |
Sværhedsgrad
Turen til toppen af Kingittorsuaq er en længere og mere krævende oplevelse, men stadig uden at være ekstremt teknisk eller farlig. Ruten byder på stejle stigninger, ujævnt terræn og enkelte udsatte passager, hvor hænderne må bruges.
En perfekt tur for dig, der ønsker en større udfordring og en flottere fjeldoplevelse.
Turbeskrivelse
1. etape — ca. 2 timer
Terræn med vegetation og jævn stigning — nemt, ingen klatring. Elve undervejs til opfyldning af vand. Husk at fylde op ved den sidste elv inden 2. etape. Frokostpause ved overgangen.
2. etape — ca. 2 timer
Selve topstigningen på hård klippeflade med store sten. På toppen: fantastisk udsigt mod syd og over Godthåbsfjorden.
Vi går samme vej ned igen.
Pakkeliste
- Vandrestøvler eller fjeldsko
- Vind- og vandtæt jakke
- Varm trøje (fleece, dun eller tyk uld)
- Svedtransporterende trøje + skiftetrøje
- Vindtætte vandrebukser
- Hue og handsker
- Solbriller og kasket
- Madpakke og snacks
- Min. 1 liter drikkedunk
- Solcreme
- Mobil (delvis dækning)
- Myggenet
Prisen inkluderer
- Erfaren lokal guide
- Sejlads med båd (Kang Tourism)
- Alt nødvendigt klatreudstyr
Prisen inkluderer ikke
Mad medbringes selv.
5 gode grunde til at tage på tur med Tip Top Tours
- De bedste oplevelser — vi kender de gode steder, ruter og naturoplevelser.
- Du sparer tid — vi planlægger turen ned til mindste detalje.
- Størst mulig sikkerhed — vi afvikler turen trygt og sikkert.
- Erfarne turledere — slap af og lad os tage ansvaret.
- Fællesskabet — tag på tur, selv når dine venner ikke har tid.
